Lamentations 3:52 Cross References - Danish

⁵² Han jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

¹⁰ Og David sagde til Saul: Hvorfor hører du paa de Menneskers Ord, som sige: Se, David søger efter din Ulykke? ¹¹ Se, dine Øjne have set paa denne Dag, at HERREN har givet dig i min Haand i Hulen, og man talede til mig om, at jeg skulde slaa dig ihjel, men jeg sparede dig; thi jeg sagde: Jeg vil ikke lægge Haand paa min Herre, - thi han er HERRENS Salvede. ¹² Og min Fader, se! se dog Fligen af din Kappe i min Haand; thi af det, at jeg afskar Fligen af din Kappe og ikke slog dig ihjel kan du kende og se, at der ikke er Ondskab eller Overtrædelse i min Haand, jeg har heller ikke syndet imod dig, og du jager efter mit Liv for at borttage det. ¹³ HERREN skal dømme imellem mig og imellem dig, og HERREN skal hævne mig paa dig, men min Haand skal ikke være paa dig; ¹⁴ ligesom man siger i et gammelt Ordsprog: Fra Ugudelige skal udgaa Ugudelighed; men min Haand skal ikke være paa dig. ¹⁵ Efter hvem er Israels Konge udgangen? hvem jager du efter? efter en død Hund, efter en Loppe?

²⁸ Kære, forlad din Tjenerindes Overtrædelse; thi HERREN skal berede min Herre et bestandigt Hus; thi min Herre fører HERRENS Krige, og intet ondt skal times dig i dine Dage. ²⁹ Naar noget Menneske rejser sig til at forfølge dig og til at søge efter dit Liv: Saa skal min Herres Sjæl være bunden i de levendes Knippe hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Sjæl, den skal han udslynge ud af Slyngen.

¹⁸ Og han sagde: Hvorfor forfølger min Herre saa sin Tjener? thi hvad har jeg gjort, og hvad ondt er der i min Haand? ¹⁹ Og nu høre dog min Herre Kongen sin Tjeners Ord: Dersom HERREN har tilskyndet dig imod mig, da lad ham lugte et Madoffer, men dersom det er Mennesker Børn, da være de forbandede for HERRENS Ansigt; thi de have uddrevet mig i Dag, at jeg ikke kan holde mig til HERRENS Arv, og de sige: Gak bort, tjen andre Guder! ²⁰ Og nu, lad ej mit Blod falde til Jorden, fjernt fra HERRENS Ansigt; thi Israels Konge er dragen ud for at opsøge en Loppe, ligesom man jager efter en Agerhøne paa Bjergene.

¹ Til Sangmesteren; af David. Jeg haaber paa HERREN; hvorledes kunne I da sige til min Sjæl: Fly til eders Bjerg som en Fugl?

⁷ Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.

¹⁹ Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt give Vink med Øjnene.

⁴ Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.

³ og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.

¹⁶¹ Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.

¹⁵ Og Fyrsterne bleve vrede paa Jeremias og sloge ham; og de kastede ham i Fængselet i Skriveren Jonathans Hus; thi det havde de gjort til et Fængsel. ¹⁶ Saa kom da Jeremias i Fangehullet og ned i Kælderne, og Jeremias blev der mange Dage.

¹⁸ Og Jeremias sagde til Kong Zedekias: Hvad har jeg syndet imod dig og imod dine Tjenere og imod dette Folk, at I have kastet mig i Fængselet?

⁴ Da sagde Fyrsterne til Kongen: Lad dog denne Mand dræbe, thi paa den Maade bringer han Hænderne paa Krigsmændene, som ere overblevne i denne Stad, og Hænderne paa hele Folket til at synke, idet han taler saadanne Ord til dem; thi denne Mand søger ikke dette Folks Bedste, men dets Ulykke. ⁵ Og Kong Zedekias sagde: Se, han er i eders Haand; thi Kongen forrnaar intet imod eder. ⁶ Da toge de Jeremias og kastede ham i Malkias, Meleks Søns, Hule, som var i Fængselets Forgaard, og nedlode Jeremias ved Reb, og i Hulen var der ikke Vand, men Dynd, og Jeremias sank ned i Dyndet.

²⁵ Dog, de Ord, som ere skrevne i deres Lov, maa fuldkommes: de hadede mig uforskyldt.