Psalms 1 Cross References - Danish

¹ Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde; ² men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat. ³ Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til. ⁴ Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver. ⁵ Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed. ⁶ Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.

²⁴ Og Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere; thi Gud tog ham.

³ Og hans Herre saa, at HERREN var med ham; thi alt det, han gjorde, lod HERREN lykkes ved hans Haand.

²³ Forstanderen for Fængselhuset gav ikke Agt paa nogen Ting, som var i hans Haand, fordi HERREN var med ham, og det, som han gjorde, gav HERREN Lykke til.

⁶ Min Sjæl skal ikke komme i deres hemmelige Raad, min Ære skal ikke folenes med deres Forsamling; thi i deres Vrede have de slaget Mænd ihjel, og i deres Egenraadighed have de lemlæstet Oksen.

²⁷ Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig men vandre med mig modvillig ²⁸ da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg tugte vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

² Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, naar du hører paa HERREN din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken. ⁴ Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ⁵ Velsignet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ⁶ Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud? ⁷ HERREN skal give dine Fjender, som rejse sig imod dig, slagne for, dit Ansigt; ad een Vej skulle de drage ud imod dig, og ad syv Veje skulle de fly for dit Ansigt. ⁸ HERREN skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, som du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som HERREN din Gud giver dig. ⁹ HERREN skal oprejse dig til et helligt Folk, for sig, som han har tilsvoret dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer i hans Veje. ¹⁰ Og alle Folk paa Jorden skulle se, at du er kaldet efter HERRENS Navn, og de skulle frygte for dig. ¹¹ Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig. ¹² HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans. ¹³ Og HERREN skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal kun gaa opad og ikke nedad, dersom du vil høre HERREN din Guds Bud, hvilke jeg byder dig i Dag; at holde og at gøre efter dem, ¹⁴ og du ikke viger fra noget af disse Ord, som jeg byder eder i Dag, til højre eller venstre Side, ved at gaa efter andre Guder og tjene dem. ¹⁵ Og det skal ske, dersom du ikke hører HERREN din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: ¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. ¹⁷ Forbandet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ¹⁸ Forbandet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ¹⁹ Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud. ²⁰ HERREN skal sende Forbandelsen, Forstyrrelsen og Tugtelsen over dig i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du hastigen gaar til Grunde for dine Gerningers Ondskabs Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ HERREN skal lade Pest hænge ved dig, indtil han fuldkommen udsletter dig af Landet, som du drager hen til for at eje det. ²² HERREN skal slaa dig med Svindsot og med Feber og med hidsig Sygdom og med Betændelse og med Sværd og med Brand og Rust i Kornet, og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. ²³ Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, som Jern. ²⁴ HERREN skal gøre dit Lands Regn til Sand og Støv; af Himmelen skal det falde ned over dig, indtil du bliver ødelagt. ²⁵ HERREN skal lade dig slaas for dine Fjenders Ansigt; ad een Vej skal du drage ud imod ham, og ad syv Veje skal du fly for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. ²⁶ Og din døde Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Føde, og der skal ingen være, som skræmmer dem. ²⁷ HERREN skal slaa dig med ægyptiske Bylder og med Hævelser og med Skurv og med Udslet, for hvilke du ikke skal kunne læges. ²⁸ HERREN skal slaa dig med Vanvid og med Blindhed og med Sindsforvirring. ²⁹ Og du skal føle dig for om Middagen, ligesom den blinde føler sig for i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veje, og du skal lide idel Vold og vorde til Rov alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Du trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Hus, men du skal ikke bo derudi; du skal plante en Vingaard, men du skal ikke nyde Frugten af den. ³¹ Din Okse skal slagtes for dine Øjne, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt og ikke komme tilbage til dig; dit smaa Kvæg skal gives dine Fjender, og du skal ingen have, som frelser dig. ³² Dine Sønner og dine Døtre skulle gives til et andet Folk, og dine Øjne skulle se derpaa og hentæres over dem hver Dag; men der skal intet være i din Haands Magt. ³³ Dit Lands Frugt og alt, hvad du har arbejdet for, skal et Folk fortære, som du ikke kender, og du skal lide idel Vold og blive knust alle Dage. ³⁴ Og du skal blive rasende over det Syn, som dine Øjne skulle se. ³⁵ HERREN skal slaa dig med onde Bylder paa Knæerne og paa Laarene, saa at du ikke skal kunne læges fra din Fodsaale og til din Hovedisse. ³⁶ HERREN skal føre dig og din Konge, som du skal sætte over dig, til et Folk, som hverken du, ej heller dine Fædre have kendt, og der skal du tjene andre Guder, Træ og Sten. ³⁷ Og du skal blive til en Skræk, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle de Folk, til hvilke HERREN skal føre dig hen. ³⁸ Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle lidet ind; thi Græshoppen skal opæde den. ³⁹ Du skal plante og dyrke Vingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke indsamle; thi Ormen skal fortære den. ⁴⁰ Du skal have, Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olien; thi dit Olietræ skal oprykkes. ⁴¹ Du skal avle Sønner og Døtre, men de skulle ikke blive hos dig; thi de skulle gaa i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og, dit Lands Frugt skal Græshoppen eje. ⁴³ Den fremmede, som er midt iblandt dig, skal stige højere og højere op over dig; men du skal stige dybere og dybere ned. ⁴⁴ Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved og du skal være Hale. ⁴⁵ Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte HERREN din Guds Røst, saa at du holdt hans Bud og hans Skikke, som han havde budet dig. ⁴⁶ Og de skulle være til et Tegn og til et Vidunder paa dig og paa din Sæd evindeligen, ⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. ⁴⁹ HERREN skal føre et Folk op over dig langt fra, fra Jordens Ende, som Ørnen i Flugt, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaar, ⁵⁰ et ublu Folk, som ikke skal agte den gamles Person og ej være den unge naadig. ⁵¹ Og det skal fortære dit Kvægs Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke efterlade dig Korn, ny Vin eller Olie, dine Øksnes Affødning eller dit smaa Kvægs Yngel, indtil det faar dig tilintetgjort. ⁵² Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine høje og befæstede Mure falde ned, som du forlader dig paa i hele dit Land; ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som HERREN din Gud har givet dig. ⁵³ Og du skal æde dit Livs Frugt, Kødet af dine Sønner og af dine Døtre, som HERREN din Gud har givet dig, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. ⁵⁴ Den Mand, som var blødagtig hos dig og saare kræsen, han skal ikke unde sin Broder eller Hustruen i sin Arm eller sine øvrige Sønner, som han har tilbage, ⁵⁵ at give en af dem af sine Sønners Kød, hvilket han æder, fordi intet er levnet ham i den Belejring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁶ Hun, som har været saa blødagtig og kræsen hos dig, at hun ikke har forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden for Kræsenhed og Blødagtighed, skal ikke unde sin Mand i sin Arm eller sin Søn eller sin Datter ⁵⁷ end ikke sit Efterbyrd, som er gaaet fra hende, eller sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul af Mangel paa alt, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁸ Dersom du ikke tager Vare paa at gøre efter alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, saa at du frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud: ⁵⁹ Da skal HERREN vidunderligen sende Plager paa dig og Plager paa din Sæd, store og vedvarende Plager, og onde og vedvarende Sygdomme. ⁶⁰ Og han skal gentage alle de ægyptiske Sygdomme over dig, hvilke du gruer for, og de skulle hænge ved dig. ⁶¹ Ja, al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal HERREN lade komme over dig, indtil du ødelægges. ⁶² Og I skulle blive tilovers som en liden Hob, i det Sted, at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed, fordi du ikke hørte paa HERREN din Guds Røst. ⁶³ Og det skal ske, at ligesom HERREN glædede sig over eder, ved at gøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal HERREN glæde sig over eder, ved at fordærve eder og ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, som du kommer hen til for at eje det. ⁶⁴ Og HERREN skal adsprede dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kendte, Træ og Sten. ⁶⁵ Og du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og HERREN skal give dig der et bævende Hjerte og hentærede Øjne og en bedrøvet Sjæl. ⁶⁶ Og dit Liv skal hænge i et Haar for dig, og du skal ræddes Dag og Nat og ikke være sikker paa dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for det Syn, dine Øjne skulle se. ⁶⁸ Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten igen paa Skibe ad den Vej, om hvilken jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere se den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender som Trælle og som Trælkvinder, og der skal ingen være, som vil købe.

²⁹ Salig er du, Israel! hvo er som du, et Folk, frelst i HERREN, han er din Hjælps Skjold og din Højheds Sværd! Og dine Fjender skulle smigre for dig, og du skal træde paa deres Høje.

⁷ Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa. ⁸ Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig.

⁸ Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig.

³¹ Og det skete, som var det ham for lidet, at han vandrede i Jeroboams, Nebats Søns, Synder, at han tog til Hustru Jesabel, Eth-Baals, Zidoniernes Konges Datter, og han gik hen og tjente Baal og tilbad ham.

¹¹ Nu, min Søn, HERREN skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge HERREN din Gud et Hus, som han talte om,

³ Og han vandrede i Akabs Hus's Veje thi hans Moder var hans Raadgiver til at handle ugudeligt.

²¹ Og i al den Gerning, som han begyndte i Guds Hus's Tjeneste og i Loven og i Budet, idet han søgte sin Gud, handlede han af sit ganske Hjerte og havde Lykke.

²³ Og mange bragte Gaver til HERREN til Jerusalem og dyrebar Skænk til Ezekias, Judas Konge, saa at denne derefter kom til at staa højt i alle Hedningernes Øjne.

³ Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders værk og lyser over de ugudeliges Raad?

⁹ saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.

¹⁶ Se, deres Lykke hviler dog ikke i deres egen Haand! De ugudeliges Raad er langt fra mig.

¹⁸ Blive de som Straa for Vejr og som Avner, hvilke Hvirvelvind bortstjæler

¹⁰ Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.

¹² Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.

⁵ Dersom jeg har vandret med Falskhed, og min Fod har hastet til Svig,

⁶ Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.

¹² Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

⁵ Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.

⁶ Du truede Hedninberne, du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres Navn evindelig og altid. ⁷ Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem. ⁸ Men HERREN skal blive evinde lig; han har beredt sin Trone til Dom.

¹⁶ Hedningerne ere sunkne i Graven, som de gjorde; deres Fod er greben i Garnet, som de skjulte.

³ Hvo skal gaa op paa HERRENS Bjerg? hvo skal staa paa hans hellige Sted?

⁴ Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige. ⁵ Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

⁹ Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller rnit Liv med blodgerrige Folk,

¹² Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love HERREN.

¹ Af David; en Undervisning. Salig er den, hvis Overtrædelse er forladt, hvis Synd er skjult. ² Saligt er det Menneske, hvem HERREN ikke tilregner Skyld, og i hvis Aand der ikke er Svig.

⁸ HERRENS Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.

⁵ Lad dem blive som Avner for Vejret, og HERRENS Engel støde dem bort.

⁴ Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.

¹⁸ HERREN kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig. ¹⁹ De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes ²⁰ i Hungers Dage de ugudelige skulle omkomme, HERRENS Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsundne, i Røg forsvundne. ²¹ En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver. ²² Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes. ²³ Af HERREN stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej. ²⁴ Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi HERREN holder fast ved hans Haand.

⁸ Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.

² Gud! hør min Røst. i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

¹² Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

¹² Thi Gud HERREN er Sol og Skjold; HERREN giver Naade og Ære, intet godt nægter han dem, som vandre i Oprigtighed. HERRE Zebaoth! saligt er det Menneske, som forlader sig paa dig.

¹ En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning; af Heman, Esrahiteren.

¹⁴ De, som ere plantede i HERRENS Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.

³⁴ Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i HERREN.

³ Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

¹ Halleluja! Salig den Mand, som frygter HERREN, som har stor Glæde ved hans Bud.

¹⁰ Den ugudelige skal se det og harmes; han skal skære Tænder og hensmeltes; de ugudeliges ønske hliver til intet.

¹² HERREN kom os i Hu, han skal Velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus. ¹³ Han skal velsigne dem, som frygte HERREN, de smaa med de store. ¹⁴ HERREN formere eder, eder og eders Børn! ¹⁵ Velsignede være I for HERREN, som har gjort Himmel og Jord.

¹ I Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i HERRENS Lov.

¹ I Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i HERRENS Lov. ² Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;

¹¹ Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.

¹⁵ Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier. ¹⁶ Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vil ikke glemme dit Ord.

³⁵ Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst.

⁴⁷ Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker. ⁴⁸ Og jeg Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.

⁷² Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.

⁹² Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.

⁹⁷ Hvor kær har jeg din Lov! Den er min Tanke den ganske Dag. ⁹⁸ Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig. ⁹⁹ Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.

¹¹⁵ Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

² Thi du skal æde rugten af dine Hænders Arbejde; lyksalig er du, og det gaar dig vel.

⁸ Og de, som ere gaa forbi, sige ikke: HERRENS Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i HERRENS Navn.

¹ Til Sangmesteren; af David; en Psalme. HERRE! du har ransaget mig og kender mig. ² Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

³ Jeg vil udøse min Klage for hans Ansigt, jeg vil give min Nød til Kende for hans Ansigt.

¹⁵ Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det folk, hvis Gud HERREN er!

⁵ Salig ere den, hvis Hjælp Jakobs Gud er, hvis Haab er til HERREN hans Gud;

⁹ HERREN bevarer de fremmede; han opholder faderløse og Enker, men forvender de ugudeliges Vej.

¹⁵ Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deles Sti;

²² Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spottere have Lyst til Spot, og Darrer hade Kundskab?

¹² for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting;

³⁴ Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.

¹⁴ Kom ikke paa de ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de ondes Vej. ¹⁵ Lad den ligge, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi!

¹⁹ De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig.

¹² Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.

¹⁵ Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.

²⁰ Den, som omgaas med vise, bliver vis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.

¹² Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.

⁹ De ugudeliges Vej er HERREN en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han.

²⁹ Straftedomme ere beredte til Spottere og Slag til Daarers Ryg.

¹⁰ Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

¹³ Folkene buldre som store Vandes Bulder, men han truer dem, saa de fiy langt bort; og de bortjages som Avner paa Bjergene for Vejret og som en Hvirvel for Hvirvelvind.

¹¹ Naar dens Grene tørres, da skulle de sønderbrydes, Kvinder skulle komme og gøre Ild dermed; thi det er ikke et forstandigt Folk, derfor skal han, som skabte det, ikke forbarme sig over det, og han, som dannede det, skal ikke være det naadig.

⁵ Og dine Fjenders Mangfoldighed skal vorde som fint Støv og Voldsmændenes Mangfoldighed som Avner, der henfare, og det skal ske hastelig i et Øjeblik.

⁴ at de skulle opvokse midt i Græs, ligesom Pile ved Vandbække.

¹⁶ Dine Ord bleve fundne, og jeg slugte dem, og dine Ord vare mig thi dit Navn er nævnet over mim HERRE, Gud Zebaoth! ¹⁷ Jeg sad ikke i hemmeligt Raad med Spottere og frydede mig; jeg sad alene, for din Haands Skyld; thi du har fyldt mig med Harm.

⁷ Velsignet den Mand, som forlader sig paa HERREN, og hvis lillid HERREN er! ⁸ Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at hære Frugt.

⁸ Det var plantet paa en god Ager ved meget Vand, at det kunde have faaet Grene og baaret Frugt, at det kunde blevet til et herligt Vintræ.

¹⁰ Da du var stille, var din Moder som et Vintræ, plantet ved Vand, det var frugtbart og løvrigt af det meget Vand.

¹⁸ Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: Vandrer ikke efter eders Fædres Skikke, og holder ikke deres Bud, og besmitter eder ikke ved deres Afguder!

¹² Og ved Bækken, ved dens Bred, paa denne og paa den anden Side skal der opvokse alle Haande Træer med spiselig Frugt, der skal ikke falde et Blad af noget, og Frugten derpaa skal ikke faa Ende, hver Maaned skulle de bære ny Frugt, thi deres Vande gaa ud fra Helligdommen; og Frugten deraf skal være til Spise og Bladene deraf til Lægedom.

³ Derfor skulle de vorde som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort, som Avner, der vejres bort fra Tærskepladsen, og som Røg ud af et Vindue.

⁷ God er HERREN, et Værn paa Nødens Dag, og han kender dem, som forlade sig paa ham.

¹⁸ Og I skulle igen se Forskel imellem en retfærdig og en ugudelig, imellem en, som tjener Gud, og en, som ikke tjene ham.

¹² Hans Kasteskovl er i hans Haand, og han skal igjennemrense sin Lo og samle sin Hvede i laden; men Avnerne skal han opbrænde med uslukkelig Ild.

¹³ Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igennem den;

¹³ Gaaer ind ad den snevre Port; thi den Port er vid, og de Vei er bred, som fører til Fordærvelsen, og de ere mange, som gaae ind igennem den; ¹⁴ thi den Port er snever, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de ere faa, som finde den.

⁶ Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde rod, visnede det.

⁴⁹ Saaledes skal det gaae ved Verdens Ende. Englene skulle udgaae, og skille de Onde ud fra de Retfærdige,

¹⁷ Og Jesus svarede og sagde til ham: salig er du, Simon Jonas' Søn! thi Kjød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

¹⁹ Og han saae et Figentræ ved Veien og gik til det, og fandt Intet derpaa, uden Blade alene. og Han sagde til det: aldrig mere voxe Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.

³⁴ Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

⁴¹ De sagde til ham: han skal ilde omkomme de Onde, og leie sin Viingaard til andre Viingaardsmænd, som skulle give ham Frugterne i deres Tid.

³² Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.

⁴¹ Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

⁴⁶ Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.

³⁷ og var nu en Enke ved fire og fiirsindstyve Aar, som ikke veg fra Templet, tjenende Gud med Fasten og Beden Nat og Dag.

²⁸ Men han sagde: ja, salige ere de, som høre Guds Ord, og bevare det.

⁷ Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabte til ham Dag og Nat enddog han er langmodig imod dem?

³⁶ Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflyde alle disse Ting, som skee skulle og til at bestaae for Menneskens Søn.

⁵¹ (denne havde ikke samtykt i deres Raad og Gjerning), han var fra Arimathæa, en Jødisk Stad, og han ventede ogsaa selv Guds Rige;

¹⁴ Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine og kjendes af Mine,

²⁷ Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig.

¹⁷ Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det.

⁶ Om Nogen ikke bliver i mig, han bliver udkastet som en Green og visner; man sanker dem og kaster dem i Ilden, og de brænde.

²⁹ Jesus siger til ham: efterdi du har seet mig, Thomas! har du troet; salige ere du, som ikke have seet, og dog troet.

² ved hvem vi have erholdt Adgang i Troen til den Naade, hvori vi staae, og vi rose os af Haab om Herlighed hos Gud;

²² Thi jeg har Lyst til Guds Lov efter det indvortes Menneske;

¹³ Derfor tager Guds fulde Rustning paa, at i kunne gjøre Modstand paa den onde Dag og bestaae efter at have overvundet Alt.

⁹ I erindre jo, Brødre! vort Arbeide og vor Møie; thi Nat og Dag arbeidende for ikke at være nogen af Eder til Byrde, prædikede vi dog Guds Evangelium iblandt Eder.

¹⁵ Betænk dette, bliv deri, paa det din Fremgang maa være aabenbar i alle Ting.

³ jeg takker Gud, hvem jeg tjener, ligesom mine Forfældre, i en reen Samvittighed, idet jeg uden Afladelse erindrer dig i mine Bønner Nat og Dag,

¹⁹ Men Guds faste Grundvold staaer og har dette Segl: Herren kjender Sine; og: hver den, som nævner Christi Navn, afstaae fra Uretfærdighed.

³ Thi det er nok, at vi i den forbigangne Livs Tid have bedrevet Hedningernes Villie, vandrende i Uteerlighed, Lyster, Fylderi, Fraadseri, Drukkenskab og skjændig Afgudsdyrkelse;

¹² Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til Rov og Ødelæggelse, bespotte, hvad de ikke kjende, og skulle ødelægges i deres egen Ødelæggelse,

³ Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære.

¹² Disse ere Skampletter ved Eders Kjærlighedsmaaltider, naar de uden Undseelse fraadse med Eder, idet de pleie sig selv; de vandløse Skyer, som omdrives af Veiret; visne Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod;

¹⁵ at holde Dom over Alle og straffe alle Ugudelige iblandt dem for alle deres Ugudeligheds Gjerninger, som de have bedrevet, og for alle de formastelige ord, som de have talet imod ham, de ugudelige Syndere.

² Midt i dens Gade og paa begge Sider af Floden voxte Livsens Træ som bar tolv Gange Frugt og gav hver Maaned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Folkenes Lægedom.

¹⁴ Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maa faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden.