Psalms 35:15 Cross References - Danish

¹⁵ Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de søndersliede og tav ikke.

⁹ Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.

¹ Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde. ² Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort. ³ De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat; ⁴ de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde; ⁵ de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv; ⁶ de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper; ⁷ imellem Buske skryde de, de samles under Nælder. ⁸ Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet. ⁹ Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak. ¹⁰ De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet. ¹¹ Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt. ¹² Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

²⁹ dersom jeg har glædet mig over min Fjendes Undergang og jublet, naar Ulykken ramte ham;

² HERRE, min Gud! jeg tror paa dig, frels mig fra alle mine Forfølere og red mig,

¹⁶ Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.

⁸ Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til ødelæggelse.

²⁵ at de ikke skulle sige i deres Hjerte: "Ha, ha! det var vor Lyst!" ²⁶ Lad dem ikke sige: "Vi have opslugt ham!" og Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.

¹⁷ Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

⁸ Alle mine Avindsmænd hviske sammen imod mig; de optænke imod mig det, som er mig ondt.

⁴ Han skal sende fra Himmelen og frelse mig den, som vilde opsluge mig, haaner: Sela. Gud skal sende sin Miskundhed og sin Sandhed.

¹² Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.

¹⁰ Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre, ¹¹ sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.

⁵ Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som, glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.

¹⁷ Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler; ¹⁸ at ikke HERREN skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skel vende sin Vrede fra ham til dig.

¹⁰ Thi jeg har hørt manges ondskabsfulde Tale, der er Rædsel trindt omkring, de sige: Angiver! saa ville vi angive harn; alle de Mænd, som skulde holde Fred med mig, tage Vare paa, om jeg haltede, og sige: Han maatte maaske lade sig forlede, at vi kunde faa Overhaand over ham og hævne os paa ham.

²⁷ Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode. ²⁸ Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham. ²⁹ Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være dig du Jødernes Konge. ³⁰ Og de spyttede paa ham, og toge Røret og sloge paa hans Hoved.

³⁹ Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde: ⁴⁰ du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset. ⁴¹ Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde: ⁴² han har frelst Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe ham; ⁴³ han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: jeg er Guds Søn. ⁴⁴ Men det Samme bebreidede og røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

⁶⁵ Og Nogle begyndte at bespytte ham og skjule hans Ansigt og slaae ham med Næver og sige til ham: spaa! og Tjenerne sloge ham paa Munden.

⁵ Men de vantroe Jøder bleve nidkjære og toge nogle slette Mennesker af Lediggængere til sig, gjorde et Opløb og oprrøte Staden; og de stormede mod Jasons Huus og søgte at føre dem for Folket.

⁶ glæder sig ikke over Uretfærdighed, men glæder sig ved Sandhed;