Danish(i)
1 Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig?
7 Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Men Visdomrnen - hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted
13 Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Afgr unden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Koraller og Edelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Men Visdommen - hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.